Lønstrup

Copyright © All Rights Reserved   Bjarne Mikkelsen,  Fuglebakken, 8870 Langå, 2024 9296,  bmi@4432.dk

FUGLEBAKKEN.DK

Take care of your body. It's the only place you have to live..


Lønstrup

Velkommen til Lønstrup

Lønstrup, også kaldet kunstens by, har et fantastisk udvalg af kunstnere og kunsthåndværkere med mange arbejdende værksteder. Naturen viser sig som et fantastisk skue hen over det imponerende Rubjerg Knude Fyr, videre til Mårup Kirke ruin, som blot er nogle af området smukke naturperler. Oplev restaurantbesøg på gourmetens helt unikke første klasse, eller på familierestauranter, hvor menuen også byder på frisk fisk fra Vesterhavet. Blandt områdets adskillige arrangementer og aktiviteter, er der absolut også gode muligheder for, at du som feriegæst kan få tilfredsstillet dine sanser. Så rigtig god ferie i Lønstrup!

Lønstrup er en lille by med 545 indbyggere (2013) på toppen af Danmark, i Vendsyssel ved Nordsøen.


Lønstrup er et gammelt fiskerleje. Naturen er barsk med stejle sand- og lerklinter. Lidt syd for byen ligger ruinerne efter Mårup Kirke. Den middelalderlige kirke blev delvist nedtaget i 2008, da den kun var få meter fra at skride i havet. Fra kirkeruinen er der fin udsigt mod Rubjerg Knude fyr, der en km længere mod syd ligger delvist begravet i sand. Fra knuden er der en enestående udsigt over hav og land.

Bådpladsen

Tidligere levede mange familier af fiskeri i Lønstrup. Nu er der kun en håndfuld fritidsfiskere tilbage på byens bådplads. I det tidligere redningshus ved ophalerpladsen er der en lille udstilling om fiskeriets og redningsvæsenets historie.


Efter en voldsom storm i 1981 blev der etableret en kystsikring ved Lønstrup med en række høfder nord og syd for bådpladsen. Sikringen virker efter hensigten, men der må sandfodres hvert år.

Byen

Lønstrup består hovedsageligt af een lang gade, Strandvejen, som snor sig et par km gennem de stejle klinter. På de store græs- og marehalmsklædte bakkedrag i Lønstrups nordlige del finder man de såkaldte "sommervillaer", som blev opført i årene omkring 1920.


Nærmest ved foden af disse bakker og ved byens torv ligger Lønstrup gl. Biograf. Denne bygning rummer om sommeren en café med levende musik, og om vinteren fremvises der fortsat film i ny og næ.

Den lille by ved havet


Naturen og havet har sat sit præg på Lønstrup i mere end én forstand. Det barske Vesterhav, som i hundrede af år har brødfødt en stor del af Lønstrups befolkning, tager hvert år en stor bid af de stejle skrænter omkring Lønstrup.


Ruinerne af nedstyrtningstruede Mårup Kirke kan ses i byens udkant, og mens kirken er på vej til at drukne i havet, er Rubjerg Knude Fyr ved at drukne i sandet. Sandflugten har skabt den imponerende Rubjerg Knude med det tilsandede fyrtårn.


Lønstrup har tiltrukket mange kunstnere og kunsthåndværkere, og deres gallerier og arbejdende værksteder præger i høj grad bybilledet. På den krogede hovedgade med de velholdte , gamle fiskerhuse finder man akvarelmalerens malerier, glaspustere, keramikere og pottemagere, sølvsmede og smykkekunsterne-


Lønstrup byder på et stort udvalg af spisesteder. Flere af caféerne har gennem sommeren levende musik på programet. Lønstrups spisesteder byder på menuer for enhver smag og de fleste spisesteder har selvfølgelig et rigt udvalg af fiskeretter.

Klitbakken 17

Den smalle grusvej strækker sig helt ud til det punkt, hvor du ikke

kan komme længere. Her ligger det flotte, sorte, arkitekttegnede

sommerhus på toppen af Klitbakken. Det er tæt på havet, så tæt, at der

kun er 30 meter til klittens kant, hvor havet og himlen mødes i en

skøn forening,