Le Revest-les-Eaux

Copyright © All Rights Reserved   Bjarne Mikkelsen,  Fuglebakken, 8870 Langå, 2024 9296,  bmi@4432.dk

FUGLEBAKKEN.DK

Take care of your body. It's the only place you have to live..


Le Revest-les-Eaux



Det officielle stjernestrøede seværdigheder i Provence er lette nok at finde frem til. Det er de små ukendte, fortryllende steder i bjergene, oversete af turistbrochurer og rejsebøger som volder problemer

 

Det er tilfældigt, om man finder dem, for de har ingen status. Men det lønner sig at gå på jagt efter ukendte landsbyer. Man kommer hjem med indtryk og fotos som andre Provence-turister ikke har mage til.

Bag Toulon på toppen af et bjerg på 190 meter, ligger en lille bjergby Le Revest-lesEaux og gemmer sig bag andre bjerge.

Fred, ren luft og pragtfulde udsigter er stedets attraktioner, men det kam man ikke sælge en landsby på til storturismen, og derfor bliver der ved med at være fred, og der der finder ingen udvikling sted.

Det er de 1700 indbyggere godt tilfreds med. Som i de fleste landsbyer, der ikke har ambitioner og holder sig uden for penge- og turiststrømmen, er befolkningen her nøjsom, beskeden og glade ved tilværelsen.

Man kan køre op til byen ad en snoet vej, men ,am kan også - hvis man vil nyde landskaberne og udsigterne - spadsere derop.

Der vil sjældent være generende trafik, undtagen når bytrætte folk fra egns-hovedstaden Toulon med godt 180.000 indbyggere og evig trafikkaos køre de otte kilometer ud til bjergfreden og deres weekend- og ferie-paradis, som befinder sig i et større nybyggeri neden for den gamle landsby.


Byens vare varetegn er et firkantet, massivt fæstningstårn opført med en klokke ophængt i en smedejerns-kalot.

Herfra kigger man horisonten rundt og over til de tre bjerge, som omgiver Toulon, Caume, 808 m, Le grande Cap, 783 m, og Le Faron, 550m, Sidstnævnte er Toulon seværdighed nr. 1.

Når man har mættet sig med indtryk fra bjerglandsbyen, kan man fra forstaden Super-Toulon tage en svævebane op på toppen af Le Faron og til fæstningen Tour Beaumont, der er indrettet som mindehal for byens befriere i 1944.

Men vi er ikke færdig med Revest endnu. Som det er skik og brug Middelhaver rundt, kom ligurerne først og begyndte at udvinde kobber og sølvholdigt bly. Derefter indfandt romerne sig og udnyttede fundene.

Siden kom saracenerne, et røverfolk fra det nordlige Arabien, og da overlod pladsen til karteusermunkene fra Montreux, efterlod de sig et varig minde – deres vagttårn, som man finder overalt i Provence. Om aftenen belyst af projektører.

Karteusermunkene bygge Sankt Christophe-kirken i 1674, og den står der endnu i byens midte. Fra en meget gammel, adelige familie Vintimille dÓllioules findes et noget forfaldent med kønt lille slot, opført i det 17. århundrede.

I 1912 fik Toulon brug for en bedre vandforsyning og byggede en dæmning, der skabte en næsten romantisk sø ved folden af bjerget. Man glemmer, at det er en kunstig sø, når man spadserer ad de skyggefulde bredder hen til Ragas-flodens kilde.

Kente malere som Baboulene og Pertus og også vores egen Henning Jarlov sætter gerne deres staffelier op her i denne by og indfanger stemningen, lyset og farverne.

Jarlov har fundet frem til et hus, som vi besøgte – vi havde svært ved at løsrive sig fra , naglet fast af drømmen om at sidde på terrassen, leve et sorgløst liv og glemme verden.

Det er den slags oplevelser der får os, velfærdstrætte og skatteplagede til på stedet at lægge desperate planer om et andet og mere problemfrit liv.