Ferenze

Copyright © All Rights Reserved   Bjarne Mikkelsen,  Fuglebakken, 8870 Langå, 2024 9296,  bmi@4432.dk

FUGLEBAKKEN.DK

Take care of your body. It's the only place you have to live..


Ferenze


De færreste rejser til Firenze uden at få pirret deres lugtesans. Du vil overalt blive duftmæssigt inspireret og fristet til at blive en lille smule florentinsk. Duften af nybrygget espresso, der smyger sig ud fra de små caféer, ristede kastanjer på en kølig decemberdag, pizza og hvidløgsbrød frisk fra trattoria’ets stenovn eller den parfumerede duft fra blåregn og lavendel i Firenzes parker og haver. Hvis du dog bare kunne tage de mange dufte med hjem på dåse fra din Firenzerejse …



Du kan ikke undgå at blive forelsket i Firenze. Om det er i byen selv, i din medbragte bedre halvdel eller i en lokal florentinsk skønhed er underordnet – forelsket bliver du uden tvivl, når du rejser til Firenze. Firenzes stemning sniger sig ind under huden på dig, sætter et smil på dine læber, og gør livets mange genvordigheder fjerne og ligegyldige. Du bliver ganske enkelt lidt mere lykkelig.


På din Firenze rejse kan du opleve noget af den smukkeste kunst og arkitektur fra især renæssancen. Firenzes mange museer har stort set alle til huse i byens fornemme gamle palazzoer. Indenfor kan du nyde nogle af verdens smukkeste og mest berømte kunstværker af Michelangelo, Botticelli, Da Vinci og Rafael. Hvis det ikke er nok, finder mere kunst i Firenzes kirker og klostrer. Selv Firenzes piazzaer fungerer som udendørs museer med statuer, fontæner og ikke mindst nutidens gadekunstnere, der med farvekridt reproducerer de store mestres værker.


Italiensk mad og vin – er det nødvendigt at sige mere? Det skulle da lige være gelato, cappuccino og Lemonchello. Kast dig ud i det toscanske køkkens vidunderlige verden på Firenzes mange trattoria’er, hosteria’er og caféer, hvor smagsoplevelser i særklasse er klar til at gøre dig glad, lykkelig og ikke mindst mæt. En ting er sikkert: Du kommer ikke til at gå sulten i seng, hvis du fx rejser på weekend i Firenze.