Amalfikysten

Copyright © All Rights Reserved   Bjarne Mikkelsen,  Fuglebakken, 8870 Langå, 2024 9296,  bmi@4432.dk

FUGLEBAKKEN.DK

Take care of your body. It's the only place you have to live..



Amalfikysten

 

 Amalfikysten er efter manges mening verdens smukkeste kyststrækning med de dramatiske klipper, der rejser sig stejlt fra havet, og maleriske byer, der bogstavelig talt hænger på klipperne. Ud over de mange skønne naturoplevelser får du også en gastronomisk oplevelse, da vi besøger en mozzarella-producent og smager frisklavet mozzarella. På turen til Amalfi får vi et kig ned til Positano med den betagende beliggenhed.

Byen Amalfi er en af perlerne på kysten, og den var i middelalderen en af de fire betydningsfulde italienske søfartsrepublikker og dermed en stormagt i Middelhavet. I byens snævre, labyrintiske gader fornemmer vi den arabiske stemning og ser, hvordan fremmede folkeslag har sat sit præg på arkitekturen, og det er tankevækkende, at Amalfi i sin storhedstid havde omkring 70.000 indbyggere. På byturen i Amalfi bliver sikkert mulighed for at smage endnu en af områdets specialiteter – citronlikøren, der ofte nydes som aperitif. De specielt saftige citroner, der anvendes, dyrkes i området og bliver naturligvis håndplukket.


Efter oplevelserne i Amalfi kører vi op gennem bjergene til Ravello med den ubeskrivelige udsigt over Amalfikysten. Kunstnerparret Marie og P.S. Krøyer opholdt sig i en periode dels i Amalfi og dels i Ravello, og P.S. Krøyer fik mod på at male havet på den måde, som vi kender det fra hans Skagensbilleder. Et utal af berømtheder, filmstjerner og kunstnere er i tidens løb blevet betaget af skønheden og har slået sig ned i Ravello. Det var her Richard Wagner skrev operaen "Parsifall", og D.H. Lawrence skrev "Lady Chatterly's elsker". Udsigterne fra Ravello er ubeskrivelige, da hele Salerno-bugten fylder synsfeltet, og i klart vejr kan man se til de græske templer i Paestum. Det kan være svært at løsrive sig, men vi skal også nå at se Villa Rufolo. Villaen er bygget i 1200-tallet af den velhavende Rufolo-slægt, og den smukke have er anlagt af den skotske botaniker Sir Francis Neville Reid i 1851.


Sorrrentos


 En idé kunne være at tage en tur til Sorrento. Det er fra parken i Sorrentos centrum, du i palmernes skygge kan nyde den flotteste udsigt over kysten. Hele verden mødes på Piazzo Tasso, der summer af liv – slå dig ned på en af cafeerne på pladsen og bliv underholdt af det farverige leben. Går du på opdagelse i byens gamle centrum, vil du opleve en helt anden verden. Kig indenfor i middelalderpaladserne Veniero og Correale og kom på en rejse tilbage i tiden. Hvis du vil shoppe, skal du bare følge turiststrømmen til Corso Italia.