Napoli

Copyright © All Rights Reserved   Bjarne Mikkelsen,  Fuglebakken, 8870 Langå, 2024 9296,  bmi@4432.dk

FUGLEBAKKEN.DK

Take care of your body. It's the only place you have to live..



Napoli

 

Napoli er Syditaliens ukronede hovedstad og den by i Syditalien, hvor man tydeligst oplever forskellen mellem det nordlige og det sydlige Italien. Mange forbinder sikkert Napoli med den napolitanske mafia og f.eks. filmen "Comorra" (2008), der giver en barsk og usentimental beskrivelse af hverdagen for både medlemmer af den napolitanske mafia og for byens almindelige mennesker. Men Napoli har også mange andre sider – og det vil du opleve denne dag. Vi tager på byvandring i Spaccanapoli-kvarteret, der er Napolis ældste kvarter tætpakket med historiske og kulturelle oplevelser og ikke mindst typiske napolitanske bybilleder – smalle gyder med vasketøj på tørresnore, en Vespa, der hjemmevant snor sig mellem husene, og "mama", der nysgerrigt hænger ud af vinduet og giver sit besyv med.


Napolis mere mondæne side kan opleves ved Galleria Umberto. Det glasoverdækkede butikscenter er et eksempel på, at man allerede i 1880'erne havde fokus på shopping-oplevelsen. Napoli kan bryste sig af at have ikke mindre end tre kongeslotte, og ét af dem er Palazzo Reale med den 167 m lange facade, hvor der i otte nicher står statuer af Napolis berømteste konger. På den anden side af den kæmpestore Piazza Plebiscito ligger den nyklassicistiske kirke San Francesco di Paola, som med sine søjler tydeligt er inspireret af Pantheon i Rom.