Pompei

Copyright © All Rights Reserved   Bjarne Mikkelsen,  Fuglebakken, 8870 Langå, 2024 9296,  bmi@4432.dk

FUGLEBAKKEN.DK

Take care of your body. It's the only place you have to live..



Pompei og Vesuv

 

Det er næsten 2.000 år siden, at et voldsomt vulkanudbrud begravede Pompei i aske og dermed lagde grunden til Italiens mest besøgte museum – og det skal du opleve i dag. I år 79 var  Pompei en driftig handelsby med 20.000 indbyggere, der var travlt beskæftiget med hverdagens gøremål, da katastrofen ramte, og alt gik i stå. Efter udbruddet var Pompei dækket af 4-5 m aske, og byen gik efterhånden over i historiens glemsel. Udgravningen af Pompei begyndte først i 1860'erne og åbenbarede, at de indbyggere, der ikke havde nået at flygte, var "konserveret"  i deres sidste bevægelse. Blandingen af pimpsten, aske og vand havde lagt sig som en skal om de døde og bevaret dem for eftertiden. På vandringen igennem byen skal vi opleve, hvor højt udviklet det daværende samfund var. Vi ser teatre og badeanlæg, villaer og offentlige bygninger, hellige områder, bordeller og butikker.


 

 Efter de interessante oplevelser i Pompei koncentrerer vi os om den 1.281 m høje vulkan Vesuv. Vulkanen var sidst i udbrud i 1944 og begravede dengang byerne Massa og San Sebastiano. Turen går gennem små landsbyer og vinmarker, hvor man dyrker druerne til vinen" Kristi tårer", og snart er landskabet rødt og goldt. Vi stopper i 1.000 m højde og går det sidste stykke op til krateret. Med et gys ser vi ned i dybet, og når vi vender os, kan vi betragte den underskønne udsigt ud over Napoli-bugten.

Når skoven er  nyudsprunget