Verona

Lang historie kort


Den dag i dag har Verona flere levn fra romerne end nogen anden by, Rom undtaget. Siden blev byen overtaget af ostrogoterne, faktisk gjorde deres konge, Theodorik, byen til militært hovedkvarter i 489. Senere kom longobarderne, derpå frankerne. Faktisk var Verona regeringsby under Karl den Stores søn Pipin, da han var konge over Italien.


I 12. århundrede bliver Verona en selvstændig bystat. I 13. århundrede tog den energiske familie della Scala magten i byen - og efterlader signaturer på mangen en bygning i form af smukke opmurede takker, der ses flere steder i byen og så langt som helt ud til nogle af byerne ved Gardasøen. I 1263 lagde Leonardino, kaldet Mastiffen blandt venner, grunden til et dynasti, der skulle vare i over 100 år. Det blev byens blomstringsperiode, thi endskønt deres magtudfoldelse var skånselsløs, så var Scaligera-familien også kunstmæcener og dygtige politikere. Nogle af byens prægtigste seværdigheder stammer fra denne periode.


I 1387 måtte Antonio flygte, og della Scala-familien faldt, hvorefter den milanesiske Visconti-familie tog magten. Veroneserne fandt imidlertid snart Milano en for hård herre og det lykkedes dem allerede i 1405 at komme under Venezias “beskyttelse”. I de næste 400 år var Verona en lydig undersåt. Sidst fulgte, i sidste årh. en periode under Østrig, før Verona i 1866 blev en del af Italien. I de mange hundrede år som følger familien della Scala, afviger Verona markant fra den norm andre italienske byer udgør. Byen lader sig simpelthen regere uden på noget tidspunkt at forsøge oprør mod dens skiftende herrer. Hvor andre italienske byer præges af selvstændighedstrang, bruger Veronas familier al deres energi på at bekæmpe hinanden og på at holde facaden. Det er nok ikke helt tilfældigt at Shakespeare vælger byen til at beskrive adelens latterlige rivalisering og tåbelighed (“Two Gentlemen from Verona”).


Copyright © All Rights Reserved   Bjarne Mikkelsen,  Fuglebakken, 8870 Langå, 2024 9296,  bmi@4432.dk

FUGLEBAKKEN.DK

Take care of your body. It's the only place you have to live..


Verona

Arenaen


Den franske filosof Montaigne så Arenaen for første gang i 1580. Da var han 47 år og havde set sit, immervæk beskrev han amfiteatret som den smukkeste bygning han havde set. På det tidspunkt var arenaen allerede omkring 1500 år gammel. Den opførtes i det første årh. efter Kristi fødsel og lå dengang uden for bymuren. Ved en senere udvidelse kom arenaen til at udgøre en del af bymuren. I 1183 ødelagde et jordskælv meget af teatret og som så mange andre steder gjorde befolkningen sit til forfaldet ved at hente byggematerialer fra ruinen. Dette blev stoppet i det 16. århundrede, hvor man sågar restaurerede arenaen.


Amfiteatret blev til at begynde med brugt til gladiatorkampe og til afbrænding af kristne. Da disse forlystelser siden gik af mode, benyttede man arenaen til allehånde formål: tyrefægtning, dueller, fæstning, opvisninger og udstillinger.


I 1700- og 1800-tallet udgjorde Verona porten for de mange englændere, der skulle ud på deres “grand tour”.


I dag udgør teatret verdens største opera. Det er verdens tredjestørste bevarede romerske amfiteater (efter Colosseum og teatret i Capua) og hvor det i romersk tid kunne rumme 25.000 tilskuere, kan det nu tage 22.000


Verona er meget mere end den tragiske kærlighedshistorie om Romeo og Julie. I denne by mødes nord og syd nemlig på ganske fascinerende vis. I den gamle bykerne står stolte historiske seværdigheder side om de med elegante butikker fra vores tid, og de mange restauranter byder på utallige kulinariske eventyr.