Japan

Copyright © All Rights Reserved   Bjarne Mikkelsen,  Fuglebakken, 8870 Langå, 2024 9296,  bmi@4432.dk

FUGLEBAKKEN.DK

Take care of your body. It's the only place you have to live..


Japan

Til VM i fodbold i Japan, boede i Tokyo og med bus til Yokohama

VM i fodbold 2002 var den 17. slutrunde om verdensmesterskabet i fodbold og blev afviklet i Sydkorea og Japan i perioden 31. maj – 30. juni 2002.

Værtsskabet for slutrunden blev afgjort af FIFA ved et møde i maj 1996 i Zürich, hvor det blev besluttet at VM for første gang skulle afholdes i to lande, hvilket medførte at hele tre hold var automatisk kvalificerede til slutrunden (Sydkorea og Japan som værter og Frankrig som forsvarende mester). Derudover var VM 2002 det første VM uden for Europa og Amerika.

Nogle af forhåndfavoritterne, Frankrig, Portugal og Argentina, blev overraskende slået ud i den indledende runde. Og andre favorithold som Italien og Spanien blev slået af Sydkorea i slutspillet. Turneringen blev til gengæld en stor succes for værtslandene, der begge vandt deres indledende grupper, og Sydkorea nåede meget overraskende (og som det første asiatiske hold nogensinde) semifinalerne. Særligt bemærkelsesværdigt var entusiasmen og kampgejsten hos de "Røde Djævle", kælenavnet for det sydkoreanske landshold. Og under mesterskabet blev hele nationen omdannet til et rødt hav af fodboldtrøjer, hvilket bl.a. var drivkraften bag Sydkoreas hjemmebanefordel.

Mesterskabet blev vundet af Brasilien (for femte gang), der slog Tyskland 2-0 i finalen – de to holds første møde nogensinde ved en VM-slutrunde. Tyrkiet vandt bronze efter at have vundet 3-2 over Sydkorea i bronzekampen.

Ronaldo, der havde spillet en ualmindeligt dårlig finale fire år tidligere, scorede begge målene i finalen og blev folkehelt i Brasilien. Han blev også turneringens topscorer med i alt otte mål – det højeste antal i en VM-slutrunde siden Gerd Müller scorede 10 gange ved VM i Mexico 1970.

.